Gå til hovedindhold

Modtagelsesklasser

Modtagelsesklasserne på Bakkegårdsskolen er for elever, som har et begrænset eller intet kendskab til det danske sprog.

Indhold

    Velkommen til vores nye modtagelsesklasser (video)

    Modtagelsesklasserne på Bakkegårdsskolen er for elever, som har et begrænset eller intet kendskab til det danske sprog. Eleverne visiteres til klasserne af Aarhus kommune. Vi har elever, som er kommet til Aarhus fra alle steder i verden. Vores modtagelsesklasser giver elever en lærerig, tryg og positiv begyndelse i det danske skolesystem.

    Formål med modtagelsesklasse

    I modtagelsesklassen går der færre elever end i en almenklasse, hvilket giver os mulighed for at tilbyde endnu mere intensiv og målrettet undervisning. Vi fokuserer på at:

    • Udvikle det danske sprog: Gennem intensiv sprogundervisning, der styrker både mundtlig og skriftlig kommunikation i alle fag.

    • Fremme social integration: Vi skaber et inkluderende miljø, hvor eleven kan blive en del af skolens fællesskab.

    Overgangen til almenklasse

    Når eleven er sprogligt og fagligt klar – og senest efter to år i modtagelsesklassen – skal eleven fortsætte i en almenklasse, enten her på Bakkegårdsskolen eller på elevens distriktsskole. Valget er forældrenes, og vi støtter overgangen for at sikre, at eleven får de bedst mulige forudsætninger i deres nye klasse.

    Allerede i løbet af tiden i modtagelsesklassen kan eleven deltage i udvalgte fag og aktiviteter i almenklasse på Bakkegårdsskolen. Dette er med til at fremme både sproglige og sociale kompetencer og giver eleven en nemmere overgang til en almenklasse.

    Sidst opdateret: 23. november 2024